Behandlinger & Træning
Øresten og NADA
Jeg behandler øresten (BPPV) og andre former for svimmelhed.
Derudover tilbyder jeg behandling med NADA øreakupunktur.
Læs mere omkring behandlingerne længere nede.
Lungefysioterapi
Få vejrtrækningsteknikker og øvelser til at genvinde kontrollen af din vejrtrækning.
Læs mere om behandlingen længere nede.
Personlig træning
Jeg tilbyder personlig træning og genoptræning i kombination med min specialviden om vejrtrækning.
Læs mere nederst på siden.
Priser
Første konsultation
Første behandling har som udgangspunkt en varighed på 50-60 min. Gennem samtale og undersøgelse finder vi frem til dit videre forløb.
850
Opfølgende konsultation
45 minutter er den normale længde for en fysioterapeutisk behandling
650
Personlig træning
60 minutter er den normale længde for personlig træning
850
Lungefysioterapi
Sæt din vejrtrækning i fokus
— BREATHING RETRAINING —
Breathing Retraining/lungefysioterapi tager udgangspunkt i dine vejrtrækningsproblemer. Fokusset i breathing retraining/lungefysioterapi er, at dit vejrtrækningscenter (respirationscenter) i hjernen igen kommer i kontrol, og dermed giver dig en oplevelse af en tilfredsstillende vejrtrækning.
Når du har vejrtrækningsproblemer, kan du opleve mange forskelligartede symptomer, eksempelvis lufthunger, smerter i dine muskler omkring brystkassen eller trykken for brystet. Du kan også opleve stress og angst i forbindelse med en uhensigtsmæssig vejrtrækning.
Ved hjælp af vejrtrækningsteknikker og øvelser lærer du at genvinde kontrollen med din vejrtrækning og slappe af i musklerne i overkroppen, samt i musklerne omkring din hals og kæbe.
'Keep it simple', er mit motto. Jeg giver dig redskaber til at genvinde kontrollen over din vejrtrækning. En uhensigtsmæssig vejrtrækning har så mange uønskede og ubehagelige virkninger i din krop og dit sind, at det kan føles som om, du får kontrollen over sit liv tilbage.
Min undersøgelse og behandling består af en systematisk gennemgang af dine symptomer og en undersøgelse af din vejrtrækning, inklusiv specifikke spørgeskema og test. Mine valg af undersøgelsesform og behandling tager udgangspunkt i de nyeste internationale anbefalinger samt evidens på området breathing retraining/lungefysioterapi. Du vil blive målt på din styrke i mellemgulvet/diaphragma.
Ud fra min undersøgelse anbefaler jeg specifikke vejrtrækningsøvelser og teknikker målrettet din problematik.

Vejrtræknings-workshop
Fokus på fleksibilitet i din vejrtrækning samt mobilitet omkring din brystkasse.
I perioder tilbyder jeg "vejrtræknings-workshop" med fokus på fleksibilitet i din vejrtrækning samt mobilitet omkring din brystkasse. Jeg benytter mig af teknikker fra Fysio Flow samt BradCliff metoden.
Vi træner aktiv brug af mellemgulvet, også kaldet diaphragma, både i hvile og under bevægelse. Der vil være introduktion til vejrtrækningsøvelser, hvor vi har fokus på hensigtsmæssig dybde og luftmængde i forhold til øvelsen og muskelarbejdet.
Kontakt mig for at høre, hvornår næste workshop er.
Vejrtræning
Hver dag trækker du vejret mellem 20.000 og 30.000 gange og på et menneskeliv bliver det til ca. en milliard gange. Normalt tænker vi ikke over vores vejrtrækning, eller hvordan vi trækker vejret. Mange af os tænker ikke over, hvor tæt en sammenhæng der er mellem vores vejrtrækning og vores nervesystem.
Det er først, når vi får svært ved at trække vejret, at vi bliver bevidste om vores indånding og udånding, placering af vores vejrtrækning og hvilke muskler vi bruger i vores vejrtrækning. Der kan synes mærkeligt, at vejrtrækningen, som styres autonomt, pludselig kræver ekstra energi, bevidsthed og viljestyrke at ændre og kontrollere.
I litteraturen kategoriseres det, at have en uhensigtsmæssig vejrtrækning, som dysfunktionel vejrtrækning eller en tilstand med kronisk hyperventilation.
Når man hyperventilerer, udvaskes der mere CO2 end normalt, hvilket ændrer blodets pH-værdi. Forskydningen af pH-værdien medfører en række fysiologiske forandringer i kroppen, som f.eks. kan give trykken for brystet, koncentrationsbesvær, sløret syn, mavesmerter og snurren i fingrene. Årsagen til ovennævnte symptomer er, at vejrtræknings centret (respirationscentret) i hjernen er ude af kontrol.
For at ændre din måde at trække vejret på, kræver det, at du får en viden om, hvordan du kan trække vejret bedst muligt. Det er vigtigt at forstå, hvad der sker i kroppen, når vejrtrækningen er i uorden.
Hvis hjernen eksempelvis over en længere periode har vænnet sig til at arbejde under et lavere CO2-niveau, vil det føles meget ubehageligt, når CO2-niveauet stiger. Nogle beskriver det ligefrem som en følelse af at være i en livstruende tilstand. For nogle kan det være angstprovokerende at lukke munden og trække vejret gennem næsen. Eller blot ligge på en briks med lukkede øjne og trække vejret med mellemgulvet (diaphragma).
Man kan ligeledes opleve problemer i forbindelse med motion eller i stressede situationer. Andre oplever Hos det svært at spise eller tale uden at blive forpustet og gispe efter vejret.
Når du bedre forstår, hvordan vejrtrækningen fungerer og påvirker både dit nervesystem og din krop, kan du nemmere ændre og regulere din vejrtrækning i forhold til den situation, du befinder dig i..
Øresten og NADA
Behandling af øresten (BPPV)
Løse øresten eller ørekrystaller (BPPV) viser sig ved pludselig svimmelhed i forbindelse med hovedbevægelser, eksempelvis når man vender sig i sengen, drejer hovedet eller bukker sig ned for at samle noget op.
Behandlingen består i at føre ørestenen på plads med en specifik manøvre; ex. Epleys manøvre. Manøvren er smertefri, men der kan opstå svimmelhed under behandlingen.
Der kan dog være anden årsag til svimmelhed, som kræver anden behandling eller aktive øvelser.
Ved aktive øvelser tager vi udgangspunkt i din svimmelheds karakter og årsag, og der kan opstå let øget svimmelhed eller ubehag i starten af din genoptræning. Genoptræningen (Vestibulær rehabilitering) bør i en periode foregå under supervision, således at øvelserne kan tilpasses efter behov. Din genoptræning vil typisk bestå af få øvelser, som udføres flere gange dagligt og som over tid progredieres i takt med at svimmelheden mindskes
NADA
NADA er øreakupunktur, som lindrer og kan supplere den behandling, du ellers modtager.
NADA behandlingen består af isætning af tre til fem nåle i hvert af dine øre, eventuelt mellem øjenbryn og hovedbund. Nålene sidder i øret ca. 30-45 minutter, mens du slapper af. Nogle falder i søvn under behandlingen, andre mærker kulde, varme, snurren. Det er helt normale reaktioner.
NADA kan hjælpe med; Søvnproblemer, angst, stress, depression, fysisk og psykisk uro og tankemylder.
Efter behandling vil du føle dig veltilpas og denne følelse kan vare op til 24 timer. Enkelte oplever træthed efter behandlingen.
Det er forskelligt, hvor mange behandlinger man har brug for.
Alle nåle er tynde og sterile og kasseres efter brug.
Personlig træning

Vi træner med et mål og et fokus efter dit ønske.
Jeg tilbyder min viden om træning og genoptræning i kombination med min specialviden om vejrtrækning.
Træningen kan både foregå ude i det fri eller hjemme hos dig i privaten. Jeg kommer med al træningsudstyr, du skal blot være klar i træningstøjet.
Hvis du vil høre mere om, hvad jeg kan tilbyde netop dig, så kontakt mig endelig.